Gode trygge rammer for børn og unge

- nærvær og forståelse, når verden er "for stor"

Tryghed og nærvær

Børn og unge oplever på vores bondegård en tryghed, og et nærvær, der for dem, kan være svær at opleve i en travl og hektisk hverdag.


Rideterapi hos os, handler om meget andet end ridning og terapi.


Vi ser hvordan de unge efter kort tid, begynder at opleve success. Vi fokuserer på det de lykkedes med, og ikke hvad der tynger i hverdagen.


Når rutiner og tryghed indfinder sig, så åbner der sig en helt ny verden, med gode dialoger om alt mellem himmel og jord.

Hvorfor bondegården?

Relation til de unge opbygges fra første dag. De får indblik i rutinerne på bondegården, samt kendskab til vores mange heste, alpaka´er og øvrige dyr.


Rolige omgivelser, dyrene, og trygheden er gennemgående i de unges besøg på gården.


Alle aktiviteter, opgaver og dialoger bidrager til glæde og individuel udvikling.


Opgaveløsningen tales ind i de unges hverdag, så redskaberne og selvtilliden der opbygges, kan bruges hjemme og i situationer hvor de unge kan have udfordringer.

Dyrene...

Som udgangspunkt er alle gårdens dyr mulige at arbejde med. - Er man ikke tryg ved dyr, så arbejder vi med dette. 


Dyrene er forskellige, præcis som vi alle er det.


Vi har indgående kendskab til dyrenes"personligheder", og vi vil hurtigt kunne se på de unges "dagsform" hvilke dyr der på dagen vil være gode at arbejde med.


Vores dyr elsker opmærksomheden, og jeg oplever det "bånd", som giver de unge mod på at håndtere selv store dyr som heste eller alpaka´er.

For børn og unge

Vores arbejde med børn og unge hos Riding Mind fokuserer på rideterapi og støtte til børn og unge med særlige behov.


I rideterapien indgår arbejde med heste, alpakaer og andre dyr, hvilket har stor betydning for de unge, da dyrene er med til at give ro, forståelse, nærvær og ikke mindst succes i opgaverne omkring dyrene.


Rideterapien er godt for de unges selvtillig, deres selvværd og ridningen forbedrer derudover deres fysiske og mentale velbefindende. Rideterapien er godt for opbygning og udvikling af sociale færdigheder.


Vores erfaring og arbejdet med de unge og dyrene, er opbygget gennem mange år, og vi er dedikerede til at skabe en kærlig, nærværende og støttende atmosfære, hvor alle kan trives.


Alle vores dejlige unge mennesker kommer med deres helt egen baggrund.


Nogle har udfordringer med skole og det sociale, andre med fokus, og nogle med motorik. - Vi møder de unge der hvor det giver mening.


De unge er på gården en dag om ugen i 90 minutters varighed.


- I løbet af de 90 minutter når vi at finde roen, få talt om hvad der fylder i hverdagen, få sadlet op og redet i skoven eller på banen, samt få løst opgaverne på gården.


Kære Lone,

Tusinde gange tak for dette år. Du har virkelig hjulpet mig SÅ meget. Har haft en fantastisk tid med dig og Bella, glæder mig rigtigt meget til det nye år.


- En af de unge - 15 år

Fantastisk arbejde du udfører. Jeg bliver helt glad i låget, og blød om hjertet. - Han er mega sej, men du er jo også en fantastisk lærer. Man kan tydelig høre stoltheden i hans stemme.


- Plejefar til en af de unge - 10 år

Hej Lone,

Tak for nogle dejlige timer, og hvor dejligt som han stråler, du er skidegod.


- Pårørende til en af de unge drenge